Einsteinium

99
Es
Gruppe
n/a
Periode
7
Blok
f
Protoner
Elektroner
Neutroner
99
99
153
Generelle Egenskaber
Atomnummer
99
Atommasse
[252]
Masseantal
252
Kategori
Actinider
Farve
n/a
Radioaktiv
Ja
Opkaldt efter Albert Einstein
Krystalstruktur
n/a
Historie
Einsteinium blev opdaget som en bestanddel af nedfaldets fra den første brintbombeeksplosion i 1952.

Det blev identificeret af Albert Ghiorso og medarbejdere ved University of California i Berkeley i samarbejde med Argonne og Los Alamos National Laboratories i nedfaldets fra Ivy Mike-atomprøven.

Det nye grundstof blev fremstillet af atomeksplosionen i meget små mængder ved tilsætning af 15 neutroner til uran-238.
Elektroner i hver skal
2, 8, 18, 32, 29, 8, 2
Elektronkonfiguration
[Rn] 5f11 7s2
Es
Einsteinium er det første divalente metal i actinideserien
Fysiske Egenskaber
Tilstandsform
Fast stof
Massefylde
8,84 g/cm3
Smeltepunkt
1133,15 K | 860 °C | 1580 °F
Kogepunkt
-
Smeltevarme
n/a kJ/mol
Fordampningsvarme
n/a kJ/mol
Varmefylde
- J/g·K
Forekomst i jordskorpen
n/a
Forekomst i universet
n/a
Einsteinium
Billede akkrediteringer: Wikimedia Commons (National Nuclear Security Administration)
Einsteinium blev første gang observeret i det radioaktive nedfald fra atomsprængningen Ivy Mike
CAS-nummer
7429-92-7
PubChem CID-nummer
n/a
Atomare egenskaber
Atomradius
-
Kovalent radius
-
Elektronegativitet
1,3 (Paulings skala)
Ioniseringspotentiale
6,42 eV
Atomvolumen
28,5 cm3/mol
Varmeledningsevne
0,1 W/cm·K
Oxidationstrin
2, 3
Anvendelser
Einsteinium bruges primært til videnskabelige forskningsformål.

Den sjældne isotop einsteinium-254 foretrækkes til fremstilling af ultratunge grundstoffer.

Einsteinium-254 blev brugt som kalibreringsmarkør i det kemiske analysespektrometer på Surveyor 5-månlanderen.
Einsteinium er skadeligt på grund af sin radioaktivitet
Isotoper
Stabile isotoper
-
Ustabile isotoper
240Es, 241Es, 242Es, 243Es, 244Es, 245Es, 246Es, 247Es, 248Es, 249Es, 250Es, 251Es, 252Es, 253Es, 254Es, 255Es, 256Es, 257Es, 258Es