Actinium

89
Ac
Gruppe
n/a
Periode
7
Blok
f
Protoner
Elektroner
Neutroner
89
89
138
Generelle Egenskaber
Atomnummer
89
Atommasse
[227]
Masseantal
227
Kategori
Actinider
Farve
Sølv
Radioaktiv
Ja
Fra det græske aktis, aktinos, stråle eller lysstråle
Krystalstruktur
Fladecentreret Kubisk
Historie
Den franske kemiker André-Louis Debierne opdagede actinium i 1899.

Han adskilte det fra pitchblendeester efterladt af Marie og Pierre Curie, efter at de havde udvundet radium.

Friedrich Oskar Giesel opdagede uafhængigt actinium i 1902 som et stof svarende til lantan.
Elektroner i hver skal
2, 8, 18, 32, 18, 9, 2
Elektronkonfiguration
[Rn] 6d1 7s2
Ac
Actinium lyser i mørket med et blegt blåt lys
Fysiske Egenskaber
Tilstandsform
Fast stof
Massefylde
10,07 g/cm3
Smeltepunkt
1323,15 K | 1050 °C | 1922 °F
Kogepunkt
3471,15 K | 3198 °C | 5788,4 °F
Smeltevarme
14 kJ/mol
Fordampningsvarme
400 kJ/mol
Varmefylde
0,12 J/g·K
Forekomst i jordskorpen
n/a
Forekomst i universet
n/a
Illustration
Billede akkrediteringer: Images-of-elements
Illustration af actinium
CAS-nummer
7440-34-8
PubChem CID-nummer
n/a
Atomare egenskaber
Atomradius
-
Kovalent radius
215 pm
Elektronegativitet
1,1 (Paulings skala)
Ioniseringspotentiale
5,17 eV
Atomvolumen
22,54 cm3/mol
Varmeledningsevne
0,12 W/cm·K
Oxidationstrin
3
Anvendelser
Actinium bruges som aktivt element i radioisotopiske termoelektriske generatorer, f.eks. i rumfartøjer.

Den mellemlange halveringstid for 227Ac gør det til en meget praktisk radioaktiv isotop til modellering af den langsomme vertikale blanding af havets vand.

225Ac anvendes i medicinen til at fremstille 213Bi i en genanvendelig generator eller kan bruges alene som middel til strålebehandling.
Actinium er stærkt radioaktivt
Isotoper
Stabile isotoper
-
Ustabile isotoper
206Ac, 207Ac, 208Ac, 209Ac, 210Ac, 211Ac, 212Ac, 213Ac, 214Ac, 215Ac, 216Ac, 217Ac, 218Ac, 219Ac, 220Ac, 221Ac, 222Ac, 223Ac, 224Ac, 225Ac, 226Ac, 227Ac, 228Ac, 229Ac, 230Ac, 231Ac, 232Ac, 233Ac, 234Ac, 235Ac, 236Ac