Praseodymium

59
Pr
Gruppe
n/a
Periode
6
Blok
f
Protoner
Elektroner
Neutroner
59
59
82
Generelle Egenskaber
Atomnummer
59
Atommasse
140,90765
Masseantal
141
Kategori
Lantanider
Farve
Sølv
Radioaktiv
Nej
Fra de græske ord prasios, grøn, og didymos, tvilling
Krystalstruktur
Simpel Hexagonal
Historie
Praseodym blev første gang identificeret i 1885 i Wien af den østrigske kemiker Carl Auer von Welsbach.

Det blev opdaget i didymium, et stof som Carl Gustav Mosander fejlagtigt hævdede var et nyt grundstof i 1841.

Rent metallisk praseodym blev første gang fremstillet i 1931.
Elektroner i hver skal
2, 8, 18, 21, 8, 2
Elektronkonfiguration
[Xe] 4f3 6s2
Pr
Praseodym opbevares normalt under en let mineralolie eller forseglet i glas
Fysiske Egenskaber
Tilstandsform
Fast stof
Massefylde
6,773 g/cm3
Smeltepunkt
1208,15 K | 935 °C | 1715 °F
Kogepunkt
3793,15 K | 3520 °C | 6368 °F
Smeltevarme
6,9 kJ/mol
Fordampningsvarme
330 kJ/mol
Varmefylde
0,193 J/g·K
Forekomst i jordskorpen
0,00086%
Forekomst i universet
2×10-7%
Ultrarene
Billede akkrediteringer: Images-of-elements
Ultrarene praseodymstykker under argon
CAS-nummer
7440-10-0
PubChem CID-nummer
23942
Atomare egenskaber
Atomradius
182 pm
Kovalent radius
203 pm
Elektronegativitet
1,13 (Paulings skala)
Ioniseringspotentiale
5,473 eV
Atomvolumen
20,8 cm3/mol
Varmeledningsevne
0,125 W/cm·K
Oxidationstrin
2, 3, 4
Anvendelser
Praseodym bruges som legeringsmiddel med magnesium til at skabe højstyrkemetaller, der bruges i flyvemaskinemotorer.

Mischmetall, der bruges til at fremstille cigarettændere, indeholder ca. 5 % praseodymetal.

Praseodym bruges til at fremstille specialiserede gule glasbriller til glasblæsere og svejsere.
Praseodym anses for at være moderat giftigt
Isotoper
Stabile isotoper
141Pr
Ustabile isotoper
121Pr, 122Pr, 123Pr, 124Pr, 125Pr, 126Pr, 127Pr, 128Pr, 129Pr, 130Pr, 131Pr, 132Pr, 133Pr, 134Pr, 135Pr, 136Pr, 137Pr, 138Pr, 139Pr, 140Pr, 142Pr, 143Pr, 144Pr, 145Pr, 146Pr, 147Pr, 148Pr, 149Pr, 150Pr, 151Pr, 152Pr, 153Pr, 154Pr, 155Pr, 156Pr, 157Pr, 158Pr, 159Pr