Gallium
31
Ga
Gruppe
13
Periode
4
Blok
p
Protoner
Elektroner
Neutroner
31
31
39
Generelle Egenskaber
Atomnummer
31
Atommasse
69,723
Masseantal
70
Kategori
Post-overgangsmetaller
Farve
Sølv
Radioaktiv
Nej
Fra det latinske ord Gallia, Frankrig; også fra latin gallus, en oversættelse af Lecoq, en hane
Krystalstruktur
Endecentreret Orthohombisk
Historie
I 1871 forudsagde den russiske kemiker Dmitrij Mendelejev galliums eksistens og kaldte grundstoffet eka-aluminium.
Gallium blev opdaget spektroskopisk af den franske kemiker Paul Émile Lecoq de Boisbaudran i 1875 ved dets karakteristiske spektrum ved undersøgelse af en sfaleritrøve.
Senere samme år fremstillede Lecoq det frie metal ved elektrolyse af dets hydroxid i kaliumhydroxidopløsning.
Gallium blev opdaget spektroskopisk af den franske kemiker Paul Émile Lecoq de Boisbaudran i 1875 ved dets karakteristiske spektrum ved undersøgelse af en sfaleritrøve.
Senere samme år fremstillede Lecoq det frie metal ved elektrolyse af dets hydroxid i kaliumhydroxidopløsning.
Elektroner i hver skal
2, 8, 18, 3
Elektronkonfiguration
[Ar] 3d10 4s2 4p1
Gallium har en stærk tendens til at underkøle sig under sit smelte-/frysepunkt
Fysiske Egenskaber
Tilstandsform
Fast stof
Massefylde
5,907 g/cm3
Smeltepunkt
302,91 K | 29,76 °C | 85,57 °F
Kogepunkt
2477,15 K | 2204 °C | 3999,2 °F
Smeltevarme
5,59 kJ/mol
Fordampningsvarme
256 kJ/mol
Varmefylde
0,371 J/g·K
Forekomst i jordskorpen
0,0019%
Forekomst i universet
1×10-6%
CAS-nummer
7440-55-3
PubChem CID-nummer
5360835
Atomare egenskaber
Atomradius
135 pm
Kovalent radius
122 pm
Elektronegativitet
1,81 (Paulings skala)
Ioniseringspotentiale
5,9993 eV
Atomvolumen
11,8 cm3/mol
Varmeledningsevne
0,406 W/cm·K
Oxidationstrin
1, 2, 3
Anvendelser
Gallium fugter glas eller porcelæn og danner et strålende spejl, når det males på glas.
Det bruges i vid udstrækning til dotning af halvledere og til at fremstille fastfasekomponenter som transistorer.
Lavtsmeltende galliumlegeringer bruges i nogle medicinske termometre som ikke-giftige alternativer til kviksølv.
Galliumarsenid kan omdanne elektricitet direkte til kohærent lys.
Det bruges i vid udstrækning til dotning af halvledere og til at fremstille fastfasekomponenter som transistorer.
Lavtsmeltende galliumlegeringer bruges i nogle medicinske termometre som ikke-giftige alternativer til kviksølv.
Galliumarsenid kan omdanne elektricitet direkte til kohærent lys.
Gallium anses for ikke-giftigt
Isotoper
Stabile isotoper
69Ga, 71GaUstabile isotoper
56Ga, 57Ga, 58Ga, 59Ga, 60Ga, 61Ga, 62Ga, 63Ga, 64Ga, 65Ga, 66Ga, 67Ga, 68Ga, 70Ga, 72Ga, 73Ga, 74Ga, 75Ga, 76Ga, 77Ga, 78Ga, 79Ga, 80Ga, 81Ga, 82Ga, 83Ga, 84Ga, 85Ga, 86Ga