Meitnerium

109
Mt
Gruppe
9
Periode
7
Blok
d
Protoner
Elektroner
Neutroner
109
109
159
Generelle Egenskaber
Atomnummer
109
Atommasse
[278]
Masseantal
268
Kategori
Overgangsmetaller
Farve
n/a
Radioaktiv
Ja
Opkaldt efter Lise Meitner, den østrigske fysiker
Krystalstruktur
n/a
Historie
Meitnerium blev første gang syntetiseret i 1982 af et tysk forskerhold ledet af Peter Armbruster og Gottfried Münzenberg ved Instituttet for Tungioneforskning (Gesellschaft für Schwerionenforschung) i Darmstadt.

Holdet bombarderede et bismut-209-mål med accelererede kerner af jern-58 og detekterede et enkelt atom af isotopen meitnerium-266.
Elektroner i hver skal
2, 8, 18, 32, 32, 15, 2
Elektronkonfiguration
[Rn] 5f14 6d7 7s2
Mt
Meitnerium har 7 isotoper, hvis halveringstider er kendte
Fysiske Egenskaber
Tilstandsform
Fast stof
Massefylde
35 g/cm3
Smeltepunkt
-
Kogepunkt
-
Smeltevarme
n/a kJ/mol
Fordampningsvarme
n/a kJ/mol
Varmefylde
- J/g·K
Forekomst i jordskorpen
n/a
Forekomst i universet
n/a
Grundstoffet
Billede akkrediteringer: Wikimedia Commons (Commander-pirx)
Grundstoffet blev opdaget ved Instituttet for Tungioneforskning i Darmstadt, Tyskland
CAS-nummer
54038-01-6
PubChem CID-nummer
n/a
Atomare egenskaber
Atomradius
-
Kovalent radius
129 pm
Elektronegativitet
-
Ioniseringspotentiale
-
Atomvolumen
-
Varmeledningsevne
-
Oxidationstrin
3, 4, 6
Anvendelser
Meitnerium bruges udelukkende til videnskabelige forskningsformål.
Meitnerium er skadeligt på grund af sin radioaktivitet
Isotoper
Stabile isotoper
-
Ustabile isotoper
265Mt, 266Mt, 267Mt, 268Mt, 269Mt, 270Mt, 271Mt, 272Mt, 273Mt, 274Mt, 275Mt, 276Mt, 277Mt, 278Mt, 279Mt