Seaborgium
106
Sg
Gruppe
6
Periode
7
Blok
d
Protoner
Elektroner
Neutroner
106
106
156
Generelle Egenskaber
Atomnummer
106
Atommasse
[269]
Masseantal
262
Kategori
Overgangsmetaller
Farve
n/a
Radioaktiv
Ja
Opkaldt efter Glenn Seaborg, amerikansk nuklearkemiker og Nobelprisvinder
Krystalstruktur
n/a
Historie
Forskere ved Joint Institute for Nuclear Research i Dubna, USSR rapporterede deres opdagelse af grundstof 106 i juni 1974.
Syntese blev også rapporteret i september 1974 ved Lawrence Berkeley Laboratory af medarbejdere fra Lawrence Berkeley og Livermore Laboratories ledet af Albert Ghiorso og E. Kenneth Hulet.
Det blev fremstillet ved kollisioner af californium-249 med iltatomer.
Syntese blev også rapporteret i september 1974 ved Lawrence Berkeley Laboratory af medarbejdere fra Lawrence Berkeley og Livermore Laboratories ledet af Albert Ghiorso og E. Kenneth Hulet.
Det blev fremstillet ved kollisioner af californium-249 med iltatomer.
Elektroner i hver skal
2, 8, 18, 32, 32, 12, 2
Elektronkonfiguration
[Rn] 5f14 6d4 7s2
Der er 12 kendte isotoper af seaborgium
Fysiske Egenskaber
Tilstandsform
Fast stof
Massefylde
35 g/cm3
Smeltepunkt
-
Kogepunkt
-
Smeltevarme
n/a kJ/mol
Fordampningsvarme
n/a kJ/mol
Varmefylde
- J/g·K
Forekomst i jordskorpen
n/a
Forekomst i universet
n/a
Billede akkrediteringer: Wikimedia Commons (Atomic Energy Commission)
Grundstoffet er opkaldt efter Glenn T. Seaborg, atomveteran og kommissær for Atomic Energy Commission
CAS-nummer
54038-81-2
PubChem CID-nummer
n/a
Atomare egenskaber
Atomradius
-
Kovalent radius
143 pm
Elektronegativitet
-
Ioniseringspotentiale
-
Atomvolumen
-
Varmeledningsevne
-
Oxidationstrin
6
Anvendelser
Seaborgium bruges udelukkende til videnskabelige forskningsformål.
Seaborgium er skadeligt på grund af sin radioaktivitet
Isotoper
Stabile isotoper
-Ustabile isotoper
258Sg, 259Sg, 260Sg, 261Sg, 262Sg, 263Sg, 264Sg, 265Sg, 266Sg, 267Sg, 268Sg, 269Sg, 270Sg, 271Sg, 272Sg, 273Sg