Brint

1
H
Gruppe
1
Periode
1
Blok
s
Protoner
Elektroner
Neutroner
1
1
0
Generelle Egenskaber
Atomnummer
1
Atommasse
1,00794
Masseantal
1
Kategori
Andre ikke-metaller
Farve
Farveløs
Radioaktiv
Nej
Fra de græske ord hydro (vand) og genes (dannende)
Krystalstruktur
Simpel Hexagonal
Historie
Henry Cavendish var den første til at skelne brint fra andre gasser i 1766, da han fremstillede det ved at lade saltsyre reagere med zink.

I 1670 havde den engelske videnskabsmand Robert Boyle observeret dets fremstilling ved at lade stærke syrer reagere med metaller.

Den franske videnskabsmand Antoine Lavoisier navngav senere grundstoffet brint i 1783.
Elektroner i hver skal
1
Elektronkonfiguration
1s1
H
Brint er den primære bestanddel af Jupiter og de andre gasgigantplaneter
Fysiske Egenskaber
Tilstandsform
Gas
Massefylde
0,00008988 g/cm3
Smeltepunkt
14,01 K | -259,14 °C | -434,45 °F
Kogepunkt
20,28 K | -252,87 °C | -423,17 °F
Smeltevarme
0,558 kJ/mol
Fordampningsvarme
0,452 kJ/mol
Varmefylde
14,304 J/g·K
Forekomst i jordskorpen
0,15%
Forekomst i universet
75%
Ampul
Billede akkrediteringer: Images-of-elements
Ampul med glødende ultrarent brint
CAS-nummer
1333-74-0
PubChem CID-nummer
783
Atomare egenskaber
Atomradius
53 pm
Kovalent radius
31 pm
Elektronegativitet
2,2 (Paulings skala)
Ioniseringspotentiale
13,5984 eV
Atomvolumen
14,4 cm3/mol
Varmeledningsevne
0,001815 W/cm·K
Oxidationstrin
-1, 1
Anvendelser
Flydende brint bruges som raketbrændstof.

Brint bruges almindeligvis i kraftværker som kølemiddel i generatorer.

Brintets to tungere isotoper (deuterium og tritium) bruges ved kernefusion.

Bruges som afskærmningsgas ved svejsemetoder som atombrintsvejsning.
Brint udgør en række sikkerhedsrisici, fra brande når det blandes med luft til at være kvælende i sin rene form
Isotoper
Stabile isotoper
1H, 2H
Ustabile isotoper
3H, 4H, 5H, 6H, 7H